Giving Shape to Ideas

search form

Nyheder

 

Alder: 10/25/10 - 09:10:00
Kategori: Business Solutions, Country News


Konica Minolta lancerer bizhub 20 og 20P

– to hurtige og kompakte bordprintere

Konica Minoltas nye bizhub 20 (multifunktionsprinter) og 20P (printer) er det ideelle supplement til centrale A3-enheder, der løser større opgaver. Begge modeller leverer en høj udskriftshastighed og har et kompakt og ultra let design. Placeret tæt på brugerens fysiske arbejdsplads giver disse enheder ekstra fleksibilitet og mulighed for fortrolig print, f.eks. i afdelinger som økonomi og HR. bizhub 20 leverer print, kopiering, fax og farvescanning, mens bizhub 20P letter arbejdspresset i mindre arbejdsgrupper, der kun har behov for at printe.

“Vores to nye bordprintere er små, men yderst effektive,” siger Mogens Kallesø, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s. “De har en meget høj udskriftshastighed på op til 30 sider/min. i sort/hvid. Udskrivningen af første side tager kun 8,5 sekunder. Begge enheder kan desuden let integreres i eksisterende printernetværk”. De to modeller er som standard udstyret med en papirkassette med plads til 250 ark samt en multibakke med plads til 50 ark. Papirkapaciteten på bizhub 20 kan udvides til 550 ark, og bizhub 20P kan udvides til 800 ark.

Multifunktionsprinteren og printeren udskriver med en opløsning på 1.200 x 1.200 dpi.
Det er let at udskrive, kopiere, faxe og scanne med den nye alt-i-én multifunktionsprinter. Brugerne kan scanne direkte til e-mail, FTP, netværksdrev og usb-nøgle. Det er muligt at scanne i både sort/hvid og farver, hvilket er nyttigt, hvis brugeren skal arbejde med billeder, artikler fra aviser og magasiner eller andre fortrykte materialer. bizhub 20 har en udskriftshastighed på 30 sider/min. Takket være den automatiske dokumentfeeder kan flersiders og dobbeltsidede dokumenter scannes i løbet af et øjeblik.

Særligt ved brug af multifunktionsprintere kan det være nødvendigt at begrænse brugernes adgang til visse funktioner som print, kopi, scan eller direkte print via usb-nøgle. Med individuelle begrænsninger kan brugerne kun få adgang til specifikke funktioner, når de har indtastet deres personlige adgangskode.

Konica Minoltas nyeste print- og kontorsystemer bidrager til et bæredygtigt miljø og en økonomisk udnyttelse af ressourcerne. Fra et miljøbevidst synspunkt er dobbeltsidet udskrivning f.eks. med til at reducere papirforbruget markant. Duplex er standard på bizhub 20/20P.

bizhub 20/20P er blevet certificeret i henhold til både Energy Star og det skrappe tyske miljømærke Der Blaue Engel, bl.a. pga. et lavt energiforbrug og en effektiv strømsparetilstand. Samtidig har begge maskiner et lavt lydniveau. Tonerpatroner med høj kapacitet sikrer mindre hyppig udskrivning.

For mere information
kontakt venligst Mogens Kallesø, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på telefon 72 21 21 21. Se også www.konicaminolta.dk.

Til toppen

© 2012 Konica Minolta