IDC MarketScape udnævner Konica Minolta som verdens førende inden for printtransformation

| 10. sep 2020

Konica Minolta er anerkendt af sine kunder for sin stærke portefølje, der hjælper dem med at forbedre deres digitale modenhed

I IDC MarketScape: "Worldwide Print Transformation 2020 Vendor Assessment" (doc #US45354420, August 2020) − Konica Minolta er udnævnt som "førende". Virksomheden har arbejdet målrettet på at øge sin produktportefølje og kompetence betydeligt inden for IT-services. IDC MarketScape fastslår, at "Konica Minolta med held har gennemført denne plan inden for centrale områder, såsom managed IT-services, sikkerhed, voice over IP (VoIP), enterprise content management, business process outsourcing, og vertikale specifikke ERP- og CRM-løsninger". Rapporten konstaterer, at "... kunder, der ønsker mere end blot en opdatering af deres printer/MFP-portefølje, og som tænker mere i retningen af fremtidens arbejdsplads, måske bør overveje Konica Minolta."




"Denne vurdering anerkender følgende: Vi er førende inden for printtransformation," siger en stolt Olaf Lorenz, der er Senior General Manager for Digital Transformation Division hos Konica Minolta Business Solutions Europe. Han forklarer potentialet for sine kunder med udgangspunkt i aktuelle begivenheder, der førte til en kraftig stigning inden for digitalt arbejde: "Som et resultat af pandemien har vi alle været en del af verdens største hjemmekontorprojekt. Med ét slag har virksomheder rundt om i verden været nødt til at sikre, at arbejdet bliver udført, og at forretningen fortsætter. Samtidig har de skullet beskytte deres medarbejderes helbred, og det har uden tvivl gjort digital transformation til et helt centralt emne." Han fortsætter: "Hybridkontoret − den "nye normal" − vil fremskynde behovet for en mere forbundet og intelligent digital arbejdsplads, der altid kan sikre fjernadgang til forretningskritiske arbejdsgange og data. Vores mission er at hjælpe kunderne med at nå det næste niveau på deres organisations vej mod digital modenhed. Vi hjælper dem på en effektiv måde med at drive og styre denne transformationsproces ved at forenkle og udnytte IT på deres betingelser og ud fra deres særlige behov. Vi har både viden og værktøjer til at sikre dette."


Konica Minoltas portefølje anerkendes også af IDC MarketScape i sin rapport: "Konica Minoltas produktudvikling omfatter således et kontinuum af produkter og services, herunder hardware, managed services og automatisering af forretningsprocesser, der er integreret i en intelligent forbundet arbejdsplads." Olaf Lorenz siger: "Vi forfølger en kompromisløs kundecentreret tilgang, både når det gælder produktudvikling og implementering for hver enkelt kunde. IDC MarketScapes anerkendelse af vores vision og målrettede indsats for at levere værdi for kunden fylder os med stolthed." IDC MarketScape vurderede, at "Konica Minolta mener, at teknologi skal være menneskecentreret, hvorfor det er vigtigt at kunne forstå den enkelte medarbejders motivationer, ønsker og behov. Virksomheden vil fokusere på "hvorfor", når den implementerer ny teknologi, og ikke kun på "hvordan"."


En hovedårsag til klassificeringen som førende er Konica Minoltas samarbejde omkring holistiske print- og IT-løsninger til kontorer. Rapporten fremhæver et specifikt eksempel på et produkt i Konica Minoltas digitale løsninger: "Konica Minoltas MarketPlace-platform er et centralt element i virksomhedens vision om en intelligent forbundet arbejdsplads. Konica Minoltas MarketPlace-platform gør det nemt for kunder at få adgang til de værktøjer, de behøver for at kunne forbinde deres MFP'er med forskellige brancherelaterede apps samt sikkerheds- og cloud service-apps." Konica Minoltas produkter i bizhub i-Series bliver i stigende grad omdrejningspunktet for kundernes "intelligent forbundet arbejdsplads".


Af IT-løsninger tilbyder Konica Minolta også en egentlig "hub" til sine små og mellemstore erhvervskunders IT-system: Workplace Hub. Den fås i forskellige versioner og kombinerer klassens bedste hardware med kompatible software- og managed services, der aflaster og styrker kundernes IT-system. Konica Minoltas førende rolle, når det gælder fremme af digitaliseringen, gør virksomheden til en attraktiv samarbejdspartner for både kunder og investorer. Inden for rammerne af Japans DX Stock 2020-program arrangerede landets økonomi-, handels- og industriministerium (METI) Competitive IT Strategy Company Stock Selection, der sætter fokus på virksomheder, som er noteret på Tokyo-børsen, og som er særligt attraktive for investorer, der prioriterer forbedring af virksomhedsværdi på mellemlangt til langt sigt. Konica Minolta er en af disse virksomheder. Virksomheden har været højt vurderet for sin nye forretningsmodels potentiale, herunder dens digitale services til transformationssupport for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i forbindelse med "intelligent forbundet arbejdsplads".


Om IDC MarketScape:

IDC MarketScape-modellen til vurdering af leverandører er beregnet til at give et overblik over leverandørers konkurrencemæssige styrke inden for IKT (informations-og kommunikationsteknologi) på et givet marked. Til undersøgelsen anvendes en streng scoringsmetode, der er baseret på både kvalitative og kvantitative kriterier, og som udmønter sig i en enkelt grafisk illustration over hver leverandørs position på et givet marked. IDC MarketScape sikrer en klar ramme for, hvordan leverandører af IT- og telekommunikation kan sammenlignes på en meningsfuld måde, når det gælder produkt- og serviceudbud, muligheder og strategier samt nuværende og fremtidige succesfaktorer på markedet. Rammen giver også købere af teknologi en 360-graders vurdering af de stærke og svage sider hos nuværende og potentielle leverandører.


For yderligere information, kontakt Marketingchef Pernille Juul på Pernille.Juul@konicaminolta.dk


Termer og produktnavne kan være varemærker eller registrerede varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.