Konica Minolta kommenterer tendenser og prognoser inden for kommercielt print for 2020

| 10 december 2019

Uanset om vi taler om transformation, diversificering, Industry 4.0, Internet of Things, just-in-time-produktion eller print-on-demand, står det klart, at automatisering og software er to helt centrale begreber, som får større og større betydning. Det bliver mere og mere almindeligt at bruge realtidsdata til at tracke og forbede en produktion – og inden længe vil det være normen.


I de kommende måneder og år vil kunderne se disse trends ud fra et bredere perspektiv. Og de vil undersøge, hvordan disse trends fremover vil påvirke deres nuværende forretningsmodel. 


Nogle mener, at print kæmper med at finde sin rette plads i marketingmixet og fortsat vil opleve tilbagegang. Den holdning deler vi ikke hos Konica Minolta. Succesfulde printvirksomheder vil derimod fortsætte med at gribe de nye muligheder, som digitaliseringen giver. Print og digitale løsninger kan sagtens eksistere side om side, da de supplerer hinanden. Og mange succesfulde virksomheder bruger begge dele.


Prognoser fra Keypoint Intelligence/InfoTrends  viser, at produktionen af digitaltryk i farve i Vesteuropa nu er større end i sort/hvid og den vil fortsætte med at stige. På markedet for mid-volume farveproduktion, hvor Konica Minolta er markedsleder, er rapportens prognose "positiv med forventning om stigende vækst". Væksten inden for high- og heavy-volume produktion er også fortsat høj. 


Denne analyse afspejler også vores egen opfattelse af markedet. Det er en af grundene til, at vi bevæger os ind i 2020 med stor selvtillid efter lanceringen af vores nye AccurioPress C14000 Series (140 sider pr. minut), vores første satsning på markedet for stor printproduktion. De digitale tonertrykmaskiner, som også omfatter C12000-maskinen, har avanceret automatisering, færre berøringspunkter og større produktivitet med mindre spild.


Storproduktion drevet af vækst i B2-formatet omtales af researchkonsulenter som den p.t. "vigtigste trend" på den europæiske markedsplads. Vores AccurioJet KM-1 B2 + UV digital inkjet-trykmaskine er blevet omtalt som printbranchens schweizerkniv, fordi den har så mange anvendelsesmuligheder, som aktivt kan skabe nye forretningsmuligheder og gøre inkjet til det rette valg for både print- og emballagebranchen. I Europa har bl.a. kunder som Colourfast Financial, Tierps Truckeri og druckpartner Druck-und Medienhaus investeret i AccurioJet KM-1 i år. 


Der er mange faktorer, der bidrager til den samlede vækst på markedet for digitalt farvetryk, med software som en af de vigtigste. Som et eksempel er vores Augmented Reality-app genARate blevet rost for at hjælpe med at skabe overblik for brandledere, ambassadører, kreative og designere, når kunderne udvider til nye markeder. 


Fremtidige vigtige markedsdrivere vil fortsat omfatte mere målrettet markedsføring, effektiv produktion, bæredygtighed og Variable Data Printing. Og det er en af grundene til, at vi lancerede Markomi i 2019, vores ekstremt fleksible og prisbillige platform for multikanalmarketing, der hjælper kunderne med at udvikle rentable, merværdiskabende kampagner til sig selv og deres kunder. Derudover ønsker brandejere i stigende grad at tilføre værdi gennem innovative, dekorative og taktile elementer i det trykte emne – og det er lige netop her, digital print giver klare fordele.


I denne henseende giver de digitale teknologier, som f.eks. vores strategiske partner MGI tilbyder, labelkonvertere og trykkerier mulighed for at tilbyde kreative serviceydelser og erobre nye forretningsområder. For eksempel producerer MGI's JETvarnish 3DWeb Digital Enhancement-presse til labels og fleksibel emballage flad og 3D spot-UV-coating, 3D-prægede lakteksturer og flad og præget folie. 


Her på tærsklen til et nyt årti ser vi frem til at udvide vores tilstedeværelse inden for industrielle printmarkeder yderligere og fortsætte vores vækst inden for digital teknologi. På trods af den generelle nedgang inden for printproduktion vokser markedet i de central- og østeuropæiske lande. I Rumænien oplevede vi sidste år en bølge af investeringer i JETvarnish-maskiner fra Konica Minolta – alt sammen bakket op af Konica Minoltas enestående support og service. Kunderne bruger maskinerne til alle former for applikationer, herunder bøger, fotobøger og magasiner.


Det nye årti varsler en anden vigtig milepæl inden for digitalt tonerprint for Konica Minolta med installation nr. 500 af vores AccurioLabel labelprinter. Det har været en helt utrolig succeshistorie, især i lyset af at vi først gik ind på labelmarkedet for lidt over fire år siden.


Men det handler ikke kun om teknologien eller kvaliteten. Som et led i vores tilgang som relationsorienteret virksomhed indhenter vi aktivt ekspertise fra kunder, partnere og brandejere i forhold til inkjet- og tonerbaserede systemer. Døgnet rundt hjælper vi vores kunder i hele verden med at forme idéer. Vores dedikerede markedstilgang fungerer. Sammen med vores kunder nytænker vi mulighederne inden for kommercielt print. 


[1] Western Europe Production Printing Market Forecast: 2018-2023, Ralf Schlözer, July 2019, Keypoint Intelligence