Del
Konica Minolta fortsætter intensivt med at forfølge sin cloud-strategi og tilbyder nu virksomheder endnu en attraktiv mulighed for at flytte deres lokale IT-miljø ud i skyen for dermed at kunne opnå adskillige fordele. Med IT-platformen "Workplace One" kan virksomheder nu få deres IT-infrastruktur og forretningsapplikationer administreret af Konica Minolta og hostet i skyen. Workplace One indeholder også en Microsoft 365-licens til alle virksomhedens medarbejdere og et samarbejdsrum til kommunikation, samarbejde og projektarbejde. Hele pakken henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder med op til 300 medarbejdere og har til formål at reducere mængden af IT-opgaver – og forberede dem til den digitale omstilling.