Kultur

 
Hos Konica Minolta går vi op i at støtte vores medarbejdere både i – og udenfor arbejdet. Vi tror nemlig på, at man gennem både faglige og sociale relationer kan optimere arbejdsglæden. Dette viser sig eksempelvis gennem diverse personaleforeninger og sociale initiativer. Vi har derfor altid både julefrokoster og sommerfester, men også yderligere tiltag i form af eksempelvis ginsmagning og golfturneringer. Selvom der opstår travle perioder, søger vi altid at være inkluderende, og opildner i den forbindelse til kollegiale relationer, der kan støtte det sociale liv i virksomheden.

Dertil er der ligeledes fokus på medarbejderes sundhed. Derfor har vi tiltag i form af adgang til motion, fleksible arbejdstider, godt indeklima på kontorerne og en sund frokostordning.

Vi søger altid at forbedre forholdene for vores medarbejdere. Hvis du har forslag til initiativer, forbedringer eller lignende skal du derfor ikke tøve med at tage fat i os!

Når du bliver ansat i Konica Minolta kan du vide dig sikker på, at dit velbefindende er en prioritering.