• Supply Chain Management

    ESG i forsyningskæden - vi arbejder for et mere bæredygtigt samfund, hvor menneskerettighederne respekteres

    Partnerskaber | leverandører | GennemsigtighedHeroSlider

Hos Konica Minolta arbejder vi for at styrke CSR-initiativer gennem hele vores forsyningskæde


Som en global virksomhed opererer Konica Minolta i 50 lande verden over. Koncernen bruger mere end 520 milliarder yen på indkøb.

Konica Minolta anser alle leverandører, der fremstiller og / eller leverer materialer, råvarer og komponenter, logistik og andre ydelser, som uundværlige partnere for vores forretning.

Vi samarbejder med vores leverandører om at opbygge et tillidsfuldt forhold gennem gennemsigtige og rimelige transaktioner, så vi kan nå vores fælles mål, som er at levere markedsledende produkter og services til kunder verden over.

Konica Minolta erkender, at der findes arbejdere rundt om i verden, som er tvunget til at arbejde, uden at der tages hensyn til deres rettigheder. For eksempel arbejder de under uacceptable forhold, og især børn og udenlandsk arbejdskraft fra fattigere dele af verden er særligt sårbare.

Hos Konica Minolta tænker vi CSR ind i vores indkøbsprocesser, og vi stræber konstant efter at bidrage til en forbedring af forholdene i produktionen. Vi gør dette i tæt samarbejde med de af vores leverandører, der leverer vores råmaterialer og komponenter.

Vi udvikler CSR-initiativer gennem hele vores forsyningskæde

Konica Minolta ønsker at bidrage til bæredygtige samfund, der respekterer alle menneskerettigheder.

Vi mener, at virksomheder ikke kun skal stå til ansvar for deres produkter, men også på en socialt ansvarlig måde forbedre arbejdsforhold, etik, miljø, sikkerhed og sundhed i hele den forsyningskæde, der leverer produkter til kunderne.

Responsabilidades sociales: Derechos humanos

Vores produktions- og logistikleverandører er vigtige spillere i vores CSR-strategi

For at kunne opfylde sociale forventninger, herunder respekt for menneskerettigheder, arbejder Konica Minolta ikke kun med CSR på vores fabrikker - vi samarbejder også med produktions- og logistikleverandører.

Dette samarbejde betyder, at vores kunder kan købe vores produkter og services med ro i sindet, velvidende de indirekte bidrager til udviklingen af bæredygtige samfund.

Konica Minolta erkender, at CSR handler om mere end vores indkøb. Det handler også om, at forbedrede arbejdsvilkår øger medarbejdertilfredsheden og mindsker risikoen for sygdom, stress og nedslidte medarbejdere. Det styrker vores virksomhed som helhed og skaber værdi gennem hele forsyningskæden. Der er således mange gode grunde til at tage en proaktiv tilgang.

Konica Minoltas indkøbspolitik

På tværs af koncernen arbejder Konica Minolta hele tiden på at styrke kundetilfredsheden ved at skabe innovative produkter og services, der bidrager til samfundets udvikling i overensstemmelse med vores ledelsesfilosofi om at “skabe ny værdi”. Hvad angår indkøb, danner vi solide partnerskaber med vores leverandører baseret på rimelighed og gennemsigtighed, og vi stræber efter at opbygge et bæredygtigt samfund ved at tale socialt ansvar med vores leverandører.

  • Åben: Vi etablerer stærke ærlige relationer med vores leverandører, gennemsigtige indkøbsprocesser og målsætninger ud fra et langsigtet og globalt perspektiv.
  • Retfærdig: Vi foretager transaktioner ud fra princippet om fri konkurrence med rationelle evalueringskriterier og arbejder ud fra et fælles bedste med vores leverandører.
  • Global: Vi har et globalt udsyn og foretager indkøb i de regioner, der bedst matcher vores behov.
  • Compliance: Vi overholder alle relevante love og regulativer, virksomhedsetik og interne politikker og regler.
  • Økologi: Vi bidrager til det internationale samfund og lokalsamfund ved at bestræbe os på at tage føringen inden for miljøbeskyttelse og samtidig reducere virkningen af vores handlinger på verdens økosystemer.

Vores opfordring til vores leverandører

Baseret på de stærke partnerskaber, vi har med vores leverandører, beder vi dem fokusere på følgende områder for at øge kundetilfredsheden og opfylde deres sociale ansvar.

  • Fremragende kvalitet: Vores leverandører skal fremstille sikre produkter og services, overholde standarderne i hvert land og hvert område, samt forbedre kvaliteten for at imødekomme krav fra kunderne.
  • Rimelige priser: Vores leverandører skal have konkurrencedygtige priser.
  • Tilpasning til ændret efterspørgsel: Vores leverandører skal udvikle et forsyningssystem, der kan reagere fleksibelt på ændringer i efterspørgslen.
  • Overholdelse af love, regulativer og virksomhedsetik: Vores leverandører skal overholde alle love og regler i hvert land og region, med virksomhedsetik in mente.
  • Miljøbeskyttelse: Vores leverandører skal arbejde ud fra miljøbevidste forretningsaktiviteter og materialeindkøb.
  • Respekt for arbejdstageres menneskerettigheder: Vores leverandører skal respektere de grundlæggende menneskerettigheder, og de skal have forbud mod børnearbejde, tvangsarbejde og diskrimination på grund af etnicitet, køn, m.v.
  • Sundhed og sikkerhed: Vores leverandører skal sørge for sikre og rene arbejdsmiljøer.
  • Informationssikkerhed: Vores leverandører skal løbende arbejde på at forbedre informationssikkerheden.
  • Solidt ledelsesgrundlag: Vores leverandører skal opbygge et solidt ledelsesgrundlag for at sikre en kontinuerlig og stabil forsyning af materialer.

UN Global Compact

I 2009 underskrev Konica Minolta FN's Global Compact, der består af 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Global Compact er en række frivillige principper for virksomheder, som skal sikre bæredygtig vækst på globalt plan gennem ansvarlig ledelse og addressering af udfordringerne med klimaet og økonomisk ulighed i samfundet.

Konica Minolta deltager i Working Group on Supply Chains og Working Group on Human Rights Due Diligence i Global Compact Network Japan, og virksomheden gør brug af erfaringer fra disse grupper i forhold til socialt ansvarligt indkøb.


Besøg FN's Global Compact-website

EICC (Electronic Industry Citizenship Coalition)

Konica Minolta blev en del af EICC (Electronic Industry Citizenship Coalition) i oktober 2013 og har lige siden fungeret som medlem for at styrke vores CSR-aktiviteter gennem vores forsyningskæde.

EICC, der består af mere end 100 virksomheder, herunder verdens førende elektronikproducenter og deres leverandører, arbejder for at forbedre menneskerettigheder, etik, sundhed og sikkerhed i forsyningskæden.


Besøg EICC's hjemmeside
.