Intelligent kameraovervågning af ladestation til elbiler

Intelligent kameraovervågning af ladestation til elbiler

Intelligent kameraovervågning af ladestation til elbiler

Lynhurtig opladning skal være med til at bane vejen for yderligere udbredelse af elbiler på danske veje. 


Clever er pioner og har via et joint venture ved navn Powered by E.ON Drive & Clever opført en ladestation ved Fredericia med potentiale til at nedbringe opladningen til den tid, det tager at drikke en kop kaffe. Konica Minolta leverede en komplet løsning til livestreaming af byggeriet.


Livestreaming direkte fra fremtiden


”Lynladestationen i Fredericia repræsenterer den nyeste generation af ladeteknologi, og den er derfor spydspidsen i forhold til at løfte hele elbilssektoren til næste niveau,” forklarer Henrik Skyggebjerg, som er kommunikationschef hos Clever, der er e-mobilitetsudbyder og leverer opladning til elbilerne. 


”I tekniske termer kan vi tilbyde opladning med en effekt på op mod 175 kW, og når bilerne er klar til det helt op til 350 kW, så det er i praksis batteriteknologien i bilerne, der sætter en grænse for, hvor hurtigt de kan lades op.”


Arkitekturen, indretningen og hele atmosfæren omkring lynladestationen peger også fremad, da den er bygget af bæredygtige materialer, huser mange grønne planter og endda har et grønt tag med beplantning, der kan opsuge en stor mængde regnvand. 


Henrik Skyggebjerg: ”Biodiversiteten har vi sikret gennem et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, og hele designet af stationen sigter mod at tilbyde de besøgende en meningsfuld pause. Alt dette ville være spændende at formidle under selve byggeriet, og det var i den forbindelse, vi henvendte os til Konica Minolta.”


Komplet streamingløsning – alt inklusive

Hos Konica Minolta tog Carsten Holmgaard og kollegerne udfordringen op. Den nye lynladestation skulle opføres uden for byen, langs motorvejen, og der var ikke meget infrastruktur, så de foreslog en løsning baseret på de intelligente MOBOTIX-kameraer og en 4G-router, der kunne overføre signalet.


”Fra starten så vi det som en forudsætning, at det skulle være en ren stand-alone løsning, og hvis vi baserede den på et MOBOTIX-kamera, gav det os en række funktioner, der ville være nyttige,” forklarer Carsten Holmgaard, som er Business Development Manager hos Konica Minolta.


Overvejelserne resulterede i en komplet streamingløsning, bestående af et MOBOTIX M16-kamera, en 4G-router, en dataforbindelse og en konvertering af signalet til et format, der kunne transmitteres direkte til en dedikeret YouTube-kanal, hvor kunder og andre interesserede kunne følge med i etableringen af fremtidens ladestation.


Carsten Holmgaard: ”Ud over at betale en fast pris om måneden har kunden ikke noget at gøre med løsningen, som vi servicerer og driver for dem 100 procent. Da ladestationen stod færdig, blev løsningen taget ned igen.


Både livestreaming og en flot timelapsefilm

Henrik Skyggebjerg hos Clever var MOBOTIX-løsningen et spændende supplement til den øvrige profilering af den nye lynladestation og til deres arbejde med generelt at udbrede de gode nyheder om elbiler og et stadig mere fintmasket net af lademuligheder.


”Det var vigtigt for os at invitere alle indenfor og fortælle om vores visioner på elbilerne og opladning i hverdagen,” fortæller Henrik Skyggebjerg. ”Med livestream-løsningen kunne alle følge med i byggeriet og med egne øjne se, hvordan fremtiden bliver endnu nemmere med en elbil, og ikke mindst, hvordan vi helt konkret arbejder med bæredygtighed og med naturlige materialer, der bliver smukkere med årene.”


Eftersom løsningen med livestreaming bygger på intelligent MOBOTIX-teknologi var det også muligt at programmere kameraet til ikke alene at streame, men også at optage et stillbillede hvert kvarter.


”Det kommer der en flot timelapsefilm ud af, hvor man på et øjeblik kan se hele forløbet, vel at mærke i en flot og skarp digital billedkvalitet,” siger Henrik Skyggebjerg og slutter: ”Helt overordnet er vores mål at gøre det enkelt at køre på el og at gøre det lettere og sjovere at være elbilist. Med deres viden om intelligent kamerateknologi og med den komplette, driftssikre løsning, der har været etableret, har Konica Minolta også bidraget til at vise vejen for fremtidens mobilitet.”


Kontakt os

Kontakt os

Må vi sende marketingmateriale til dig? Ja tak.*
Om nuværende produkter og services fra Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og fra andre samarbejdspartnere i gruppen, der er skræddersyet til mine personlige interesser. Dine data vil blive behandlet i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik.

Felter med en * skal udfyldes!