Konica Minolta udnævnt til Microsoft Global Managed Partner

| 22 marts 2021

Kombinationen af de to selskabers erfaringer og ekspertise styrker omstillingen til den digitale arbejdsplads for Konica Minoltas kunder

Konica Minolta er udnævnt til Microsoft Global Managed Partner. Konica Minolta koncernen, der har hovedkontor i Tokyo, driver virksomhed i 50 lande og beskæftiger knap 44.000 medarbejdere. Udnævnelsen til Microsoft Global Managed Partner fremmer Konica Minoltas mål om at skabe mere fokus på sin globale strategiske kurs gennem i fællesskab udviklede branchespecifikke løsninger og tjenester og ved at levere cloud-baserede tjenester og løsninger til den digitale arbejdsplads i små og mellemstore virksomheder i størstedelen af de lande, hvor selskabet driver virksomhed.


Konica Minolta er vokset støt som IT-specialist de seneste år gennem både organisk vækst og strategiske opkøb. De centrale mål med Konica Minoltas fusioner og opkøb er blandt andet at udvide sit forretningsområde ved at udnytte styrken af Microsofts løsninger. 
 
"Microsoft er i stigende grad blevet en vigtig allieret for os," siger Hajime Takei, Senior Executive Officer og Division President for Digital Workplace Business Headquarters, Konica Minolta, Inc."Målet har altid været at få det bedste af begge verdener. Vi ønsker at samle markedets største ekspertise og kombinere vores viden fra vores kernevirksomhed – inden for print- og kopiløsninger, som vi har leveret i årtier – med Microsofts teknologi. Udnævnelsen er et vidnesbyrd om vores mangeårige relation og det enestående arbejde, der udføres af vores fælles teams for kunder i hele verden." 
 
"Vi glæder os over samarbejdet med Konica Minolta på globalt plan som led i deres vækst inden for IT og til at udnytte de muligheder, den digitale omstilling udløser for deres kunder," siger Casey McGee, Vice President, ISV Sales hos Microsoft. "Microsoft Cloud befinder sig i en enestående situation til at levere en bred vifte af brancheførende tjenester og produkter, der understøtter Konica Minoltas udvikling af differentierede løsninger til den digitale arbejdsplads." 
 
Som nye aktører på markedet for informationsstyring begyndte Konica Minolta i 2014 at tilbyde sine kunder Microsoft SharePoint-løsninger. Senere tilføjede Konica Minolta løsninger baseret på Microsoft Dynamics 365 og Microsoft 365 (tidligere Office 365) samt brugerdefinerede løsninger i Microsoft Azure. I starten fokuserede Konica Minolta først på de europæiske og nordamerikanske markeder, men i dag, hvor de er blevet Global Managed Partner, er Asien og Stillehavsområdet også kommet til. I dag hjælper mere end 300 certificerede Konica Minolta-medarbejdere verden over kunderne med at indføre og bruge løsninger til omstilling af deres virksomhed. 
 
Microsoft-baserede applikationer passer utrolig godt ind i den infrastruktur, som små og mellemstore virksomheder typisk anvender. Konica Minoltas ekspertise og indgående kundeforståelse kombineret med intelligente tjenester fra Microsoft giver et væsentligt fortrin – især for små og mellemstore virksomheder. Desuden har Konica Minolta udviklet en række af sine egne applikationer, løsninger og tjenester baseret på Microsofts cloud-tjenester for at imødekomme en lang række kundebehov i små og mellemstore virksomheder. 
 
"Med Microsoft som samarbejdspartner får vi mulighed for at kombinere vores kernekompetencer og stærke kunderelationer med den bedst sikrede og skalerbare cloud-teknologi for nemmere at kunne udvikle fleksible løsninger til virksomhedskunderne," forklarer Konica Minoltas Hajime Takei. "Ved hjælp af deres applikationer kan vi tilbyde vores små og mellemstore virksomhedskunder systemer og funktioner, der tidligere kun var forbeholdt større virksomheder. Gennem dette globale samarbejde vil vi kunne tilbyde vores kunder endnu flere muligheder for at fremme innovation og i sidste ende opnå succes." 
 
I dag omfatter disse specielt udviklede tjenester en lang række områder inden for digitalt administreret indhold og digitale processer. Eksempler herpå er målrettede løsninger som "Automotive CRM" til bilforhandlere, "RealEstate" henvendt til  ejendomsmæglere og "CARE" til kunder i den offentlige sektor.

Disse skræddersyede løsninger kan nemt integreres med eksisterende systemer. "Over 90 % af vores kunder benytter Microsofts teknologier, hvilket betyder at vi kan sikre, at vores Microsoft-baserede applikationer passer ind i den infrastruktur, der normalt ses hos vores små og mellemstore kunder," tilføjer Jaromir Sponar, Jaromir Sponar, ITS Business Development Manager, Microsoft MVP, Konica Minolta Business Solutions Europe. 


Kontakt

Kontakt

Pernille Juul

Marketing Manager

Konica Minolta Danmark

pernille.juul@konicaminolta.dk